|
En effektiv fælde, der fanger 150-200 dræbersnegle i døgnet. Efter et par ugers brug vil bestanden af dræbersnegle være nede på et acceptabelt niveau. For ifølge Skov- og Naturstyrelsen slipper vi ikke af med skadedyret.
Fælden består af et plastrør i to dele. Den nederste del graves ca. 15 cm ned i området, hvor sneglene er observeret. I røret monteres en plastpose, hvori lokkemidlet tilsættes. Oven på det nedgravede rør sættes et låg med to indgange. Låget hindrer regn i at komme ind i røret og fortynde lokkemidlet eller giften. Låget har to huller, hvor sneglene kommer ind og som koncentrerer lugten af lokkemidlet.
Når fælden skal tømmes, tager man blot plastposen, slår en knude på den og bortskaffer den. Altså helt uden at komme i berøring med sneglene. Pilsnerøl virker bedst, ikke lyst øl eller andre øltyper. Eddikelage og andre lugtkraftige væsker har også været prøvet, men pilsnerøllet har klart den bedste tiltrækningskraft for dræbersneglene. Så når posen er lagt i røret, skal der blot hældes en pilsnerøl i den, og så kommer sneglene, falder ned i øllet og drukner. Den nye fælde til dræbersnegle er fremstillet af PVC fri plastmaterialer og er således både miljøvenlig, vejrbestandig, effektiv, giftbesparende og hygiejnisk. |